Adressering

Ved de fleste opgaver påfører vi adresser direkte på de færdige forsendelser, uden brug af labels eller andre hjælpemidler.

Som udgangspunkt er det relativt enkelt, og kan gøres på de fleste materialer og emner - blot de er flade og ikke tykkere end ca. 45mm.

 

Uanset om der skal udsendes med PostDanmark, Posten (Sverige), Deutsche Post eller andre distributører holder vi styr på alt det praktiske.

For hver af distributørerne er retningslinierne for udformning, adressering, pakning og indlevering forskellige, og vi sætter en ære i at holde styr på alt dette så indleveringerne fra os bliver modtaget af distributøren med tak og uden yderligere kommentarer eller problemer.

Benytter du Bladkompagniet til omdeling kan vi ikke tilbyde adressering på nuværende tidspunkt.

 

Som udgangspunkt ønsker vi at alle opgaver til adressering er booket i forvejen - så vidt muligt senest 2-3 dage før indleveringsfristen til dansk leveringsadresse.

Der planlægges normalt ud fra at opgaven modtages senest kl. 12 dagen før indlevering - senere modtagelse kan dog aftales.

Efter forudgående aftale kan der eventuelt aftales indlevering samme dag som modtagelse af oplaget.

 

Er du i tidsbekneb med en opgave nyder vi godt af at ligge tæt på både Sydjyllands Postcenter og indleveringscentraler for de største distributører i Danmark - De fleste kan hurtigt nås, og giver god mulighed for at indlevere hastesager hvor tiden er blevet knap.

 

Prøv vores prisberegner (kommer snart) og se hvor billigt det er at få adresseret din opgave.

Bemærk at kontraktkunder, trykkerier og andre "mellemhandlere" har specielle priser.